Storketur Bergenhusen
Storketur Bergenhusen
Christa & Lars havde lagt turen en søndag fordi der i Bergenhusen i sommerhalvåret var helstegt pattegris og varm laks på menuen - et rigtig godt valgt viste det sig at være - Vi skulle mødes ved grænsen på P pladsen inden de 31 deltagere drog syd over på storketur - det er netop på dette tidspunkt højsæson for storke og storkeunger og der var nok at se på. I Bergenhusen blev holdet udvidet med de to deltagere der kom op fra tur i Syd Tyskland, så holdet blev på 33 deltagere, inden der blev sat til bords og nydt god mad og en kølig pils.

Blandt deltagerne var også et par gæster, Preben og Tove som var inviteret med for at se hvad HOG Jylland Syd var for en størrelse og om det var noget for dem - samme søndag aften indmeldte de sig begge i HOG International og Jylland Syd, Velkommen til Tove & Preben.

Efter spisning gik turen mod Friedrichstadt til en kort spadseretur i Byen og så mod Husum Havn, hvor der var lidt at se på - Iskiosken blev besøgt og turen sluttede her - så der var hjemtur efter eget valg.

Tak til Christa & Lars for en dejlig dag med kulturel indsigt og hyggeligt ophold - Tak til alle HOGére for et flot fremmøde.