Solfest Norge
Solfest Norge
MARTS 2007 Drog Heidi og jeg til Norge – som vi plejer – for det var tid til solfesten, som er en fest man fejrer i Norge – specielt i Nordnorge for det er ved denne tid, at lyset vender tilbage efter en lang mørk vinter. Det var dejligt, efter en lang vinter at gense de mange fra Chapter South East, som også deltog i træffet på Amstrupgård.

Til lejligheden var der medbragt 50 brochurer for at lave lidt reklame for vort træf på Knudhule i august 2007. Disse blev godt modtaget. Festen var som vanlig veltilrettelagt – godt 60 deltagere – hvor alle blev indlogeret på et dejligt hotel i Vrådal – midt i Telemarken. Solen skinnede hele dagen og en solfest – ja, det blev det. En dejlig fest, hvorefter vi returnerede søndag mod Danmark.