Løvfaldstur Copenhagen
Løvfaldstur Copenhagen
7. oktober 2007 løvfaldstur Copenhagen.

Chapter Copenhagen arrangerede igen i år en rigtig god løvfaldstur med høj sol, mange snoede veje i det nordsjællandske og ikke mindst masser af smuk natur, hvorfor Arne Lysmose og undertegnede tog den tidlige morgenfærge fra Aarhus og stødte til 25 glade hog’r ved Fr. Sund. Herefter gik turen til Orø, hvor færgen holdt klar (flot arrangeret af bananen) til de 27 harley og efter et besøg i det nærliggende zoo med lidt kørsel med børn fra en nærliggende institution, gik turen videre til Orø kro, hvor vi fik en dejlig buffet.

Efter ankomst til fastlandet – gik turen til mosehuset ved Borup– et intressant te og kaffehus med masser at se på. Copenhagen’s tur – var rigtig godt arrangeret – og takket være en velforberedt tur – gode road captains – som virkede som road blockers, ja, så kom alle trygt og sikkert frem.

Tak alle fra Copenhagen som var med til at give os en rigtig god dag. Arne og undertegnede tog så turen syd om og kom godt hjem i tørvejr inden mørkets frembrud.

Mange hilsner John Rosenhøj