5 ladies mødtes i Kolding fredag og kørte sammen mod Assens (med pitstop i Middelfart), hvor Charlotte og Keld igen i år inviterede til hygge i deres sommerhus.
Et par stykker mere dukkede op i Assens og derefter gik turen til Helnæs, hvor der var besøg på Galleri Langager og Helnæs Fyr. Efter den friske luft var det tid til afslapning på terrassen og senere lidt godt til maven i “Skænkestuen”.
Lørdag troppede yderligere nogle ladies op, så vi var ialt 10 stykker. Turen gik først til Moto Lounge for at se om de havde noget MC tøj vi ikke lige vidste vi stod og manglede…. Herefter gik turen tilbage til Assens for at se Jim Lyngvild´s udstillling “Åh Gud” og himself var der og blev ellevild over de der MC Ladies.
Igen var der tid til hygge i det fine vejr, enten på terrassen eller en gåtur i byen. Lørdag aften blev sluttet af med god mad og drikke på “Frederik den 9.”
Efter en god gang morgenmad søndag kørte vi hver til sit.
Tak til Charlotte og Keld for at lægge hus til arrangementet.