Løvfaldstur 2019
Løvfaldstur 2019
Optakten til dette års Løvfaldstur med start ved Skovgrillen I Middelfart, så ud til at blive en våde omgang - med nedbørsmængder lige op til på ca. 50mm, tænker jeg at alle havde fundet regndragten frem til dagens tur.

Trods disse forventede vilkår var der tilmeldt 36 deltagere på 31 Harley, deriblandt et par nye ansigter, så et ganske flot fremmøde. Lars vores Activity havde planlagt turen som gik Fyn rundt fra sydvest til syd og tilbage til Middelfart - Gamborg fjord, Assens, Fåborg, Faldsled og ankomst til Christiansminde I Svendborg hvor vi fik et dejligt måltid I flotte rammer. Forinden havde Lars krydret turen med et par historiske indslag så vi også fik lidt kulturelt med på vejen. 

Alt I alt en dejlig dag uden regn af betydning og dette blev så sæsonens første tur I Jylland Syd 2019/2020, men nok også årets sidste tur inden vores dejlige maskiner bliver sat I hi.

Tak for en god sæson et flot fremmøde og Tak til Lars for en rigtig fin tur.