Løvfaldstur 2018
Løvfaldstur 2018
Den 14 oktober var dagen hvor Jylland Syd, traditionen tro, havde lagt Løvfaldsturen - som på en gang afslutter køresæson 2017/2018, men egentlig også starter 2018/2019 idet vi jo har kalenderår september-september.

Stig, Åge, Linda & Pat havde sagt ja til Activities Officer, at den dag ville de godt afvikle, hvad ingen på det tidspunkt havde en anelse var, at dette års Løvfaldstur fik den allerstørste bevågenhed og tilmelding på en Heldagstur i Chapter Jylland Syd regi - 61 deltagere blev det til - super flot opbakning - 48 Harley-Davidson motorcykler - et helt igennem fantastisk syn og hvilken lyd, når de kom brølende gennem landskabet.

Åge som havde uddannet sig til pilot - med droner, var placeret strategiske steder på ruten og optog film når de mange glade mennesker og flotte maskiner kom rullende.

Vi mødtes hos Linda & Stig - som havde ryddet maskinhuset og gjort klar med et overdådigt morgenbord, rundstykker, kaffe, juice, ost, pålæg mm. samt en lille skarp til den "dårlige hals" - alle naboer i omegnen var støvsuget for borde og stole så alle kunne få en plads - stort arbejde var der lagt for dagen.

Afgang i to kolonner ud forbi Legoland op gennem Vejle Ådal og kort Pitstop hos Bindeballe Købmandsgård - Peder Lodberg og Poul Rasmussen var udpeget som kolonnefører, så der var godt styr på tropperne - Linda havde en kolonne som Turleder og Stig den anden kolonne - videre mod Vintagefarm i Brørup, hvor Michael og Rikke bød på Grill pølser og hjemmelavet kartoffelsalat inden de viste farmen frem - alt fra gamle biler, brandbiler, helikopter, kanoner, symaskiner, motorcykler, knallerter, bådmotorer, flysæder fra 1. klasse, ja der var nok at kigge på.

Afsted på sidste halvdel af turen gennem smuk og solbeskinnet natur mode Vesterhede hvor Åge og Pat også havde støvsuget nabolaget for borde og stole - her var der kaffebord, æblekage og hjemmebagt, uhmmmmm, det var en dejlig afslutning på en rigtig flot dag i Jylland Syd regi - TAK til alle der planlagde og gjorde dette til en uforglemmelig dag - TAK til alle for et enormt og FLOT fremmøde.