Prag 115ÅR
Prag 115ÅR
I dagene 05. - 08. juli 2018 blev Harley-Davidson 115 års jubilæum og H.O.G. 35 ÅR, fejret med glamour og maner i det smukke PRAG.

Et stort flot og godt opsat arrangement, der har efterladt masser af indtryk og minder hos de deltagende, rammerne for træf pladsen var i top.

Chapter Jylland Syd var rigt repræsenteret, en gruppe på 15 deltagere var samlet syd for Prag på et dejligt Hotel, hvor vi hyggede og nød hinandens selskab når vi ikke var på træfpladsen.

Andre havde valgt indkvartering tættere på, men jeg tænker ud fra dem vi mødte at vi måske har været en tyve, femogtyve stykker.

Til alle jer der ikke deltog har vi en hilsen med hjem fra Majoren, Regional Manager Bjørn Solbjerg, der som sædvanlig var begejstret for at møde og hilse på de Danske HOGér.

Tiden blev også brugt til et besøg i den gamle bydel og Ja, Prag er helt sikkert et eller flere besøg værd, der er masser af muligheder og masser af indtryk og kultur.

Søndag morgen var det så tid til afgang i flere grupper - flere havde valgt at fortsætte ferien, Alice& Preben mod Gibraltar, Mette & Johni mod Nordkap, Klaus & Marianne til Frankrig og resten, ja vi tog de 926 kilometer i et hug mod skønne Danmark, fyldt op med gode indtryk og godt kammeratskab.

Tillykke Harley-Davidson og Harley Owners Group (H.O.G.) med de henholdsvis 115 ÅR og 35 ÅR, fra HOG Chapter Jylland Syd

NB: Som det kan ses af billederne fik vi vort eget jubilæumsflag tildelt, da vi var tilmeldt som en større gruppe.