Generalforsamling 2017
Generalforsamling 2017
Generalforsamlingen blev afholdt på Låsby Kro og der var det hidtil største antal medlemsdeltagere til en GN, 58 var mødt op.

Vi havde fornøjelsen af et besøg af Regional Manager "Majoren" Bjørn Solbjerg.

Dagsordenen indeholdt godkendelse af regnskab, budget og kontingent, bestyrelsen havde lagt ændringer til nye vedtægter frem og så var der jo selve valget som bla. bød på valg af ny Director, Assistant Director, Treasurer, Membership, Activities Officer, 2 suppleanter og bekræftet valg af Secretary, alt forløb helt problemfrit og med stor applaus fra generalforsamlingen.

Efter GN var det tid til at åbne sløret for hvem der havde kørt flest kilometer i Dame og Herre rækken, det er jo altid spændende at se hvordan sæsonen er gået og hvem der skal have pokaler og gavekort - se resultatet på forsiden, nederst.

Efter en vellykket Generalforsamling, havde Thorbjørn Salminen et indlæg om sin MC tur / kanalrundfart i Tyskland og dagen sluttede med et dejlig koldt glas fadøl og hyggesnak, inden alle drog hjem på vinterhi.

Sæson 2018 står næsten for døren og vi gør os klar til endnu en dejlig HOG Jylland Syd sæson - Tak for et flot fremmøde og fantastisk opbakning - Ride safe and have fun -