Vikingetræf  Copenhagen
Vikingetræf Copenhagen
Vikingetræf i Copenhagen Chapter 10-12/2-2006 ”Jyden han er stærk og sej”!!

Fra Chapter Jylland drog 8 medlemmer i fuld vikingedress til vintertræf i Nordsjælland. Vi ankom alle fredag aften, hvor vi så at sige invaderede og indtog spejderhytten. Som det fremgår af billederne var udstyret bare i orden. Vi havde syet dragter og støvler, vi bar alle parykker og hårpynten var i orden. Vi fik god aftensmad og lidt mjød, hvorefter vi blev delt i 3 grupper og var klar til weekendens vikingedyst. Der skulle bygges et vikingeskib, der skulle laves en sang og vi skulle løse forskellige opgaver med relation til den historiske periode. Det var alt sammen utroligt sjovt og alle gik op i det med liv og sjæl. Alle skibe blev afprøvet, store som små – nogle var mere søstærke end andre. Weekenden bød på fint solskinsvejr, så det kunne ikke være bedre.