Generalforsamling
Generalforsamling
Halløj på badehotellet Ja, det var ikke aprilsnar – det var festen efter den årlige generalforsamling i Chapter Jylland på Slukefter Kro.

Week-enden startede med generalforsamling hos Custom Cycle i Rødding. Halvdelen af deltagerne mødte op på motorcykel og den anden halvdel i bil. 28 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Ja, flere fra Copenhagen Chapter havde fundet hertil. Ovenpå en veloverstået generalforsamling blev der serveret frokost hos Custom Cycle. Der var kilometeraflæsning og det våde forår tillod en lille køretur inden alle mødtes og blev indlogeret på Slukefter Kro.

Kroværten bød kl. 17.00 på vinsmagning – som blev særdeles velsmagende og fornøjelig. Festen startede med en tre retters menu med vin og øl ad libitum. Maden var veltilberedt og humøret højt. Arne bød på trylleshow med deltagelse af egen ”frø” og der var en mindre ”ferrari-tankning” igennem festlokalerne. Der blev festet og danset . Det var en festlig start på en længe ventet køresæson.

Ride and have a lot of fun.  Bente