Charity
Charity
Charity kørsel - 8 medlemmer mødtes i Tirstrup Lufthavn, hvor vi skulle køre for mc-travel v/ Skovhuggeren i samarbejde med VisitÅrhus. 10 piger fra Norge skulle ud og opleve noget af hvad Århus og Omegn kan tilbyde, og hvor vi så blev en del af denne oplevelse. Vejret var ikke særligt lovende - men blev klart bedre op ad dagen.

Turen gik fra lufthavnen og ad snoede veje til Kattegatcentret - hvor vi fik en fin rundvisning og en sandwhich. Herefter gik turen til Ebeltoft mini zoo - hvor vi fik en safari og lidt om havens historie. Sluttelig besøgte vi Fuglsøcentret, hvor der var en gennemgang af centrets historie - samt kaffe og kage. Vores bagsæde passagerer blev sat af på Knebel Bro, hvor en motorbåd - læs stor gummibåd - hentede dem for at sejle dem alle til Hotel Marselis. En rigtig hyggelig dag og tak til alle som deltog - og specielt tak til jer som tog fri fra arbejde, for at køre en skilling i klubkassen.

Vi ses igen - den 17. maj 2006 - men denne gang med Svenskere. Med HOG'lig hilsen John Rosenhøj