Super Rally Fredericia
Super Rally Fredericia
Eftermiddagstur i Ry og omegn.

Onsdag den 7. maj mødte Arne og jeg en flok engelske Harley-kørere lidt udenfor Ry. De var på vej til Super Rally i Frederecia. De stod på en parkeringsplads og så lidt mismodige ud. På spørgsmålet om vi på en eller anden måde kunne hjælpe dem, fortalte de, at de ikke kunne finde et sted at overnatte. Når man betragtede dem, kan jeg godt forstå en eventuel receptionist. De var lidt pjaltede, meget store og med tatoveringer op over den skallede isse. De kørte på utrolige flotte cykler alle 16 mand. Vi tog hele bundtet med til Knudhule Feriecenter. Jeg fortalte Hans Korsgård, at der brug for hans hjælp ude på parkeringspladsen. Hans viste sin sædvanlige gæstfrihed. Fik hele sværmen installeret i sine feriehytter. Han stillede 3 kasser øl og 2 kasser sodavand til rådighed for senere afregning. ( Det med de sodavand var måske lidt overdrevet).

Da vi forlod stedet, sad englænderne allerede med øller og vinkede til os. De takkede alle mange gange for hjælpen. De nød det, mens solen gik ned bag Knud Sø og Himmelbjerget i det fjerne.

Så vi kørte glade hjem . Anni Lysmose