HOG MOMENTS
- Detaljer
På trods af en kold morgen, efter en nat med temperaturer omkring frysepunktet, mødte 20 HOG’er (incl. 1 stk. hangaround) på 15 cykler op hos Michael og Anne i Ejstrupholm til åben garage og morgenmad.
Efter en god gang morgenmad, og kroppen atter var blevet nogenlunde varmet op, gik det afsted på en fællestur med Michael forrest. Det blev en rigtig fin rundtur i det midtjyske omkring Ry og Silkeborg ad fine små veje der gik fra side til side og op og ned igennem skove der langsomt er ved at grønnes. Selv om der var truende mørke skyer over det hele fik vi kun et par dryp på turen og solen tittede også frem af og til.
Turen sluttede (ude) i Hampen, hvor der blev afholdt det årlige US Car/Motorcykel træf og her var der reserveret plads til os, behørigt pyntet med Harley Davidson bannere. Det var fantastisk at se, hvordan der var sat en flagallé med amerikanske flag op ned gennem byen og ved flere huse var der også sat yderligere flag ud - hele landsbyen bakker op om dette event, som støtter Hampen Multihal og det lokale foreningsliv.
Der var selvfølgelig en masse US biler og -motorcykler, men også den lokale knallertklub med deres Puch Maxi’er var mødt op sammen med masser af tilskuere i “almindelige” biler.
Tak til Anne og Michael for et fint arrangement.
- Detaljer
Det var atter blevet tid til sæsonåbning hos Dealer og som altid med et godt fremmøde - incl. ca. 30 HOG’er. I år var der ikke musik og pølser, men morgenkaffe og rundstykker, det andet vil de gemme til det forestående 40 års jubilæum hos Custom Cycle. Derfor var der planlagt en fællestur nu vi ikke skulle stå i kø efter pølser.
Kl. 11:00 kørte 15 HD’er og 19 HOG’er så ud i det Sønderjyske landskab med Jensen i front - han havde dog nær fået “steg på (for)gaflen” da 2 hjorte sprang tværs over vejen lige foran kolonnen, heldigt at vi ikke kørte kl. 11:01. Turen gik mod syd igennem små landsbyer mens vi nød de forårslignende temperaturer, solen tittede endda frem af og til, så de par dråber vand vi fik på glasset kunne ikke få os i dårligt humør.
Efter en god times tid var det tid til frokoststop ved Øster Højst Kro. Her var der god mad og rigelige portioner, især stjerneskuddet udfordrede flere personer med dets størrelse.
Herfra gik turen atter mod nord og ad til tider meget små og smalle veje for til sidst at ende på Hejlsminde Havn. Her var der mulighed for en is til dem, der evt. savnede desserten ved frokosten og ellers hilse af for dagen og køre hver til sit.
Tak til Jensen for turen.
- Detaljer
Det er efterhånden blevet en tradition at vi mødes til rundstykker og morgenkaffe hos Dan Ren Service - hos John og Kira - inden vi kører op i byen og stiller op sammen med de hundredvis af andre MCer til påsketræffet. På trods af trusler om dårligt vejr blev det et flot fremmøde ( 30 + ) - både på HD og i bil. I regnvejr tog vi en kort tur langs Strandvejen inden vi landede på torvet i Esbjerg, godt våde. Varme, hygge og frokost på Esbjerg Streetfood. Det blev (trods vejret) en rigtig hyggelig dag og tak for morgenarrangementet til John og Kira.
- Detaljer
39 HOGer havde fundet vej til Brande til årets første åben garage hos Knud og Laila. Det var lidt råkoldt, men det til trods havde de to seje bikere, Jensen og Kaj, valgt HD’erne frem for de firehjulede.
Til at underholde de fremmødte var Agnes Plesner inviteret. Hun fortalte levende og med stor humor om sin spændende solotur Australien rundt som 22-årig, en fantastisk tur der dog også bød på et alvorligt uheld på den berygtede Gibb River Road og efterfølgende tyveri af motorcyklen. Alt endte dog lykkeligt uden men og med en donorcykel fra en gavmild australier.
Før foredraget var der rigelig forplejning med grillpølser og senere kaffe og kager, vi siger tak for det fine arrangement.
- Detaljer
Der var tilmeldt 51 medlemmer til årets GN, 49 var mødt frem, et afbud og en vi ikke havde hørt fra - bestyrelsen havde modtaget to fuldmagter, så der var 51 stemmeberettigede til dagens program.
Dagsorden - Directors beretning, indlæg, referat, regnskab kan ses i sin helhed på webben under medlemmer - under eventuelt blev der fremlagt oplæg til ændring af vedtægterne - og bestyrelsen fik tilsagn til at arbejde videre med dette til næste GN.
En helt i gennem god rolig GN med mange gode indlæg som bestyrelsen kan arbejde videre med. Længst kørte kilometer blev kåret med ny indkøbte pokaler - se resultatet på forsiden og under medlemmer.
TAK til alle for et flot fremmøde og en god generalforsamling.
- Detaljer
Vi gjorde det igen, igen, flot, flot tilmelding til årets Løvfaldstur - 38 tilmeldte på 29 Harley-Davidson - mødested Pendler pladsen Scandic Kolding - kun Asger kom for sendt, men lige præcis klar til at vi kørte fra pladsen.
Thorbjørn som turleder havde planlagt en helt igennem flot køredag af små snoede veje - masser af sving og masser af flot natur - en tur som der blev talt om tåler en gentagelse en høj solskins sommerdag hvor der ikke ligger så meget løvfald og jord på de små veje.
Dagen sluttede med Danmarks Nationalret stegt flæsk og persille sovs i rigelige mængder og ganske velsmagende - Tak til turlederen og Tak for et flot fremmøde.
- Detaljer
En vellykket og helt igennem fantastisk oplevelses og køretur på ca. 3500 KM er vel gennemført i USA - arrangør Viking MC Tours - alt klappede og vi 19 deltagere fik en på opleveren .....
- Detaljer
6 Harley og en flot ældre Mercedes cabriolet mødte op ved Jejsing Friskole - forinden var de 4 HD mødtes ved Kolding og turen derfra gik af små fine veje til skolen. Her blev vi taget godt i mod med kaffe og nysgerrige børn, samt forældre.
Vi kørte 5 små ture med de unge mennesker - drenge som piger - de mindste børn fik en tur i Mogens old Mercedes - Efter denne dejlige formiddag indtog vi frokosten på Victoria i Tønder - derfra videre af små veje med udsigt over Vadehavet, indtil vi landede på Rømø, hvor den store Drage festival var i gang - et flot syn. Der var proppet med folk - flest Tyskere - Fra Rømø blev der taget afsked og turen gik hjemad.
En helt igennem flot dag med mega godt vejr og glæden ved at se de mange glade børn efterlod et godt indtryk hos os.
- Detaljer
"Lille John" havde budt ind til fredags Bar - og vejrguderne viste sig fra den pæne side så tilmeldingerne kom rask ind på hjemmesiden - omkring 30 havde skrevet sig på listen til en hyggelig og uformel eftermiddag, hvor John bød ind med kaffe, Øl, og en Grill pølse til de sultne - Tak til John for at ligge rammer til og Tak til vort Chapter for igen at bidrage med økonomien omkring det at kunne mødes, også helt uformelt.
- Detaljer
Lørdag den 13. august var dagen hvor Bettina (Secretary) havde lagt en plan for en tur på Als - 34 HOGér var tilmeldt dagens tur og vejret viste sig fra sin absolut bedste side - temperatur på godt 30 grader - det var vilkårene - turen sluttede på Sundhalle til en dejlig pariserbøf - Tak til Bettina for en vel gennemført tur og Tak for et flot fremmøde.
- Detaljer
Alt i alt et godt og hyggeligt træf, hvor også vejret var med os - Tak til alle.
- Detaljer
Lørdag startede med det helt store morgenbord hos Lars & Anja, hvorefter Thorbjørn over og fik os igennem en fantastisk smuk køredag med historiske indslag - gamle El Værker, Skamlingsbanken etc . - frokosten indtog hvor det hele startede hos Lars & Anja.
Tak til alle fremmødte og Tak til arrangørerne for en/ et par dejlige dage.
- Detaljer
Så blev det igen tid til stor Motorcykel åbning på Egeskov slot - forventningen var stor, det var et par år siden det sidst blev holdt og vejret var jo for morgenstunden flot - vi mødtes sædvanen tro ved Skovgrillen Middelfart - 18 deltagere.
Opsamling af Ulle ved Vissenbjerg, hvor han tog over som Road Captain og fik os sikkert og af smukke veje ført til Egeskov - der var allerede mødt mange op da vi ankom ca. kl. 11:30. Det endelige antal kendes pt. ikke, men kl 13:00 var der omkring 4.500 motorcykler på området og der kom stadig kolonner ind på på pladsen.
Tak for fremmødet og Tak for en hyggelig dag.
- Detaljer
Lørdag den 23. april, en lidt kølig morgen, men høj flot himmel og sol på vej - afsted til Køreteknisk kursus i Randers - nu skal rusten bankes af og teknikkerne på plads så vi er helt klar til at udfordre landevejene på verdens bedste Motorcykel, Harley-Davidson.
I alt 13 deltagere fra Chapter Jylland Syd, 11 og lørdagen og 2 om søndagen, hvor Chapter 1AROS havde bane.
Vi fik lidt formiddagsteori sammen med kaffe og rundstykker -ud på banen og omsætte til praktik - sving, kontrastyring - to der lige skulle have justeret på deres styr, da armene var alt for korte til at nå og sidde ordentligt - det hjalp.
Frokost og igen teori - her hørte vi om noget så mærkeligt som at bruge forbremsen på vej ind i et sving - det skulle give bedre vejgreb og styring, det løs tosset - men JA det virker sku...............
Alt i alt en rigtig god dag - klar til nye udfordringer på landevejen.
- Detaljer
Endelig, den længe ventede dag - sæson start hos vores Dealer I Rødding - vi havde ikke været der længe grundet et par år med COVID, så det var dagen man så frem til - men så var vejrguderne ikke med os, det var koldt, sne, slud, frostvejr og vores værste fjende salt på vejene.
Det viste sig også at ramme åbenhus - mange kom i bil og fremmødet var ikke så flot som tidligere, men hyggen var der og gensynet med bikervennerne var bestemt tilstede.
- Detaljer
- Detaljer
- Detaljer
- Detaljer
Efter veloverstået forplejning hus "Brande Banden" gik det afsted i to kolonner med 36 Cykler i hver på en smuk, flot og afvekslende ruter på ca. 100 KM mod Brunkulslejren hvor den stod på, først et par toast så den værste sult lige kunne stilles - og så et inspirerende foredrag om en svunden tid - lejren oprindelse og en masse anekdoter fra tiden hvor der blev knoklet med Brunkul.
Sidste halvdel af køreturen gik igen af flotte veje - ca. 50 km retur mod Harley hulen og nu var der tændt op i grillen så sulten for alvor kunne blive stillet - dagen sluttede med en rundvisning på trykkeriet, sadelmagerværkstedet.
STOR TAK til Per mfl. for en rigtig fin dag, et flot arrangement - Tak til de mange hjælpere der sørgede for kaffe og varme pølser.