HOG MOMENTS

Generalforsamling og Fest
Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var mange, der valfartede til Rødding til Chapter Jyllands generalforsamling og kilometeraflæsning. Fyrre medlemmer deltog i en veltilrettelagt generalforsamling hos Costum Cycle i Rødding.

Efter generalforsamling og frokost guidede Jens Muller 25 motorcykler på en rigtig fin køretur igennem det Sønderjyske. Solen skinnede og foråret havde sat sit præg på naturen. En dejlig køretur førte os til Emmelev Klev kro, hvor der ventede kaffebord med lagkage og hjemmebagte småkager. Emmelev Klev kro ligger lige ud til vadehavet. Der er en fantastisk udsigt med får græssende på digerne. Her skulle vi alle indlogeres .

Om aftenen festede vi med god mad, musik og godt selskab. Vi var 40 medlemmer, der deltog i festen. Det dejlige forårsvejr havde sat os alle i godt humør og en hastig indsamling gav 1745,-kr i kassen. Pengene blev doneret til støtte til børn og unge i Højer idrætsklub, og blev overrakt søndag formiddag. Vi var mange, der tog hjemturen langs vestkysten .

Tak til John Rosenhøj, bestyrelsen, Dealer, ja , ja os alle for en fantastisk start på en ny sæson.

Bente Fogh /Chapter Jylland verdensberømt i Danmark (og Europa).

 

Hingstekåring Herning
Et kort opkald på telefonen fra John Rosenhøj med spørgsmålet, om vi kunne køre i Herning d. 9-11. marts – vel at mærke i Dansk Varmblod’s gallashow i forbindelse med Hingstekåring 2007 i Herning Messecenter – resulterede i oplevelser som ikke kan sammenlignes med noget andet, vi har prøvet.

Sammen med 4 flotte frieserhingste (se fotos), 4 friske ryttere i Chapter Jylland-veste) og til tonerne af ”Born to be wild” performede vi (6 cykler) i formation for øjnene af 6.500 tilskuere (inkl. de kongelige) både fredag og lørdag aften. En fantastisk oplevelse - og koncentration, for det foregik i opredet fibersand med savsmuld.

 

Solfest Norge
MARTS 2007 Drog Heidi og jeg til Norge – som vi plejer – for det var tid til solfesten, som er en fest man fejrer i Norge – specielt i Nordnorge for det er ved denne tid, at lyset vender tilbage efter en lang mørk vinter. Det var dejligt, efter en lang vinter at gense de mange fra Chapter South East, som også deltog i træffet på Amstrupgård.

Til lejligheden var der medbragt 50 brochurer for at lave lidt reklame for vort træf på Knudhule i august 2007. Disse blev godt modtaget. Festen var som vanlig veltilrettelagt – godt 60 deltagere – hvor alle blev indlogeret på et dejligt hotel i Vrådal – midt i Telemarken. Solen skinnede hele dagen og en solfest – ja, det blev det. En dejlig fest, hvorefter vi returnerede søndag mod Danmark.

 

Høj Cigarføring i Havana
Cuba var indtil 2006 et lukket land for grupper af motorcykler - nu har pionererne, der åbnede øen for udenlandske motorcyklister, været af sted for anden gang.

 

Løvfaldstur Copenhagen
Copenhagen Chapter arrangerede igen løvfaldstur med afgang fra Chapter Copenhagen. Vejret var som ventet - helt perfekt - høj sol - ingen vind og dejlige mennesker at dele dagen med. Turen var tilrettelagt af Carsten Lynge (Hr. Banan) den gik fra Chapteret til Helsingør via små og snoede veje i noget af det smukkeste natur, Nordjælland kan byde på drog 28 HD med 37 personer afsted - sultne efter en god oplevelse i det fine vejr. Alle forventninger blev til fulde indfriet.

 

Vadehavstur
Jens (Sponsoring Dealer) havde tilrettelagt en herlig tur med start fra værkstedet i Brændstrup ved middagstid. I alt mødte 4 personer på 3 cykler op (ærgerligt at der ikke kom flere), så vi blev et lille sluttet selskab på 4 Harleyer. Turen gik over Ribe til udsigt til Mandø, gennem Ballum til Høyer og Vidå sluser. Sønderjysk kaffebord blev indtaget (og her kom turens eneste regnbyge) på Strandhotellet i Emmerlev Klev. Sidste stop blev Møgeltønder, som med al sin charme altid er et højdepunkt på en køretur i Sønderjylland

 

Amstrupgaard Træf
Det var med stor forventning at Kirsten og jeg så frem til vores første træf på Amstrupgaard. HOG Chapter Jylland havde inviteret os sammen med deres øvrige medlemmer, samt venner fra Norge og Østrig. Vejrguderne var os venligt stemt og bød på sol og 30 grader. Kokken var ligeledes i godt humør og serverede både fredag og lørdag rå kød i rigelige mængder.

Vi skulle blot bære maden over til grillen, stege kødet til vi var tilfreds og så sætte os tilrette med den gode vin. Fællesturen lørdag gik gennem det bedste landskab som Østjylland kan byde på. Turen var veltilrettelagt og alle levede op til køreformen som kræves ved kolonne kørsel med mere end 25 motorcykler. Danskerne vandt tovtrækningskonkurrencen men, nordmændene vandt dansekonkurrencen ved festen lørdag aften/nat. Vi ser allerede frem til Amstrupgaard 2007 og gensynet med gamle, såvel som nye venner.

Kirsten og Michael.

 

Vonge Turen
Søndag den 07. maj 2006 mødtes vi 6 personer på Hydro Tanken ved Ejerbaunehøj. Det var faktisk svært at få armene ned - med høj sol - 2o gr. - og stor forventning til denne tur - som LOH Karin havde planlagt. Efter en kop kaffe og lidt snak - stævnede vi ud kl. 10.15 - og ad snoede veje forbi Horsens og ned til Vejle Fjords udmunding på nordsiden - vi ind i langs fjorden - utrolig smuk og kuperet med såvel åbent land som skov på begge sider. Via Vejle ud gennem Grejsdalen - noget af det smukkeste Østjylland der findes - ja, så kom vi til Vonge - hvor den stod på varme Tarteletter og kaffe.

Herfra gik turen til Tinnet Krat - Gudenåens udspring - meget smukt - men ufatteligt, at denne lille smule vand giver Danmarks største å.

 

Charity
Charity kørsel - 8 medlemmer mødtes i Tirstrup Lufthavn, hvor vi skulle køre for mc-travel v/ Skovhuggeren i samarbejde med VisitÅrhus. 10 piger fra Norge skulle ud og opleve noget af hvad Århus og Omegn kan tilbyde, og hvor vi så blev en del af denne oplevelse. Vejret var ikke særligt lovende - men blev klart bedre op ad dagen.

Turen gik fra lufthavnen og ad snoede veje til Kattegatcentret - hvor vi fik en fin rundvisning og en sandwhich. Herefter gik turen til Ebeltoft mini zoo - hvor vi fik en safari og lidt om havens historie. Sluttelig besøgte vi Fuglsøcentret, hvor der var en gennemgang af centrets historie - samt kaffe og kage. Vores bagsæde passagerer blev sat af på Knebel Bro, hvor en motorbåd - læs stor gummibåd - hentede dem for at sejle dem alle til Hotel Marselis. En rigtig hyggelig dag og tak til alle som deltog - og specielt tak til jer som tog fri fra arbejde, for at køre en skilling i klubkassen.

Vi ses igen - den 17. maj 2006 - men denne gang med Svenskere. Med HOG'lig hilsen John Rosenhøj

 

Mariager Fjord
Endelig…………. Er køresæsonen startet, efter en laaang vinterperiode. Den første fælles tur var den 23.april, hvor der trods det kolde og blæsende vejr var mødt 18 personer op. Fordelt på 15 Harleyer-Davidson cykler. Ja, der var sådan set deltagere fra alle chapter i Danmark. – hvilket var rigtig godt… Bente (Samarit) og Mogens (Murer) Fogh – der havde planeret fjordturen, havde derudover allieret sig med Marie & Peter (datter/svigersøn), som var vores ”Supply - Staff” undervejs. Turen startede fra Mariager Havn, hvor der var kaffe og hjemmebagt kage til vi fremmødte.

 

Kultur i og omkring Viborg
Kultur i og omkring Viborg.

Alle bør besøge Viborg og omegn mindst e`ngang !! – sådan startede Palle Kulturen i og omkring Viborg.

Det blev ikke blot en køretur på 158 km i en radius af ca. 12 km omkring Viborg – Det blev en rigtig spændende historisk fortælle og køretur. Dagen startede med brunch i ”Selta Residens”. Mens vi nød Vivi`s veldækkede bord introducerede Palle turen. Den historiske introduktion var ledsaget af et flot illustrerende kort som viste turen i såvel tekst som billeder. Turen gik først gennem Viborgs gamle gader, forbi domkirken og landsretten. Vi fik således et klart indtryk af, at her er noget at vende tilbage til.

 

Generalforsamling
Halløj på badehotellet Ja, det var ikke aprilsnar – det var festen efter den årlige generalforsamling i Chapter Jylland på Slukefter Kro.

Week-enden startede med generalforsamling hos Custom Cycle i Rødding. Halvdelen af deltagerne mødte op på motorcykel og den anden halvdel i bil. 28 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Ja, flere fra Copenhagen Chapter havde fundet hertil. Ovenpå en veloverstået generalforsamling blev der serveret frokost hos Custom Cycle. Der var kilometeraflæsning og det våde forår tillod en lille køretur inden alle mødtes og blev indlogeret på Slukefter Kro.

Kroværten bød kl. 17.00 på vinsmagning – som blev særdeles velsmagende og fornøjelig. Festen startede med en tre retters menu med vin og øl ad libitum. Maden var veltilberedt og humøret højt. Arne bød på trylleshow med deltagelse af egen ”frø” og der var en mindre ”ferrari-tankning” igennem festlokalerne. Der blev festet og danset . Det var en festlig start på en længe ventet køresæson.

Ride and have a lot of fun.  Bente

 

Vikingetræf Copenhagen
Vikingetræf i Copenhagen Chapter 10-12/2-2006 ”Jyden han er stærk og sej”!!

Fra Chapter Jylland drog 8 medlemmer i fuld vikingedress til vintertræf i Nordsjælland. Vi ankom alle fredag aften, hvor vi så at sige invaderede og indtog spejderhytten. Som det fremgår af billederne var udstyret bare i orden. Vi havde syet dragter og støvler, vi bar alle parykker og hårpynten var i orden. Vi fik god aftensmad og lidt mjød, hvorefter vi blev delt i 3 grupper og var klar til weekendens vikingedyst. Der skulle bygges et vikingeskib, der skulle laves en sang og vi skulle løse forskellige opgaver med relation til den historiske periode. Det var alt sammen utroligt sjovt og alle gik op i det med liv og sjæl. Alle skibe blev afprøvet, store som små – nogle var mere søstærke end andre. Weekenden bød på fint solskinsvejr, så det kunne ikke være bedre.

 

Julefrokost i Copenhagen Chapter
Chapter Jylland blev repræsenteret af 6 medlemmer (Bente, Jan, Eva, Henrik, Heidi og undertegnede) som tog turen til København, for at fejre julefrokost i Copenhagen Chapter. Der var 65 tilmeldte og deltagende Chapter var, Copenhagen, Malmø og Chapter Jylland. Det var en rigtig god aften med masser af god mad, drikkevarer til meget favorable priser og ikke mindst havde arrangørerne gjort meget ud af såvel pynt i lokalerne, sketches, konkurrencer m.v. Stemningen var høj og det var – kunne vi næsten fristes til at sige, som sædvanlig en rigtig hyggelig aften/nat – som blev afsluttet med god musik og dans. Der blev uddelt diverse præmier og pokaler til – såvel længstkørende m/k, medlemmer som havde gjort en særlig indsats for chaptret i årets løb o.s.v.

Alt i alt en julefrokost – som er værd at bakke op om, så næste år håber vi, at kunne mønstre lidt flere af vore medlemmer og således være med til at gøre dette arrangement til en fast tradition.

Mange hilsner Heidi og John Rosenhøj

 

Faaker See
Fakersee 6-11- september 2005 Turen til Fakersee gik i år via Hamborg, Leipzig, Prag og ind i Østrig. Godt belært og med rygterne om skyhøje bøder fra det tyske politi – i delstaten Bayern – ja, så valgte vi netop denne rute – da vi nødig ville betale 900 euro lydpotter som siger lidt for meget.

Vi – Karin og Steen Holme, samt undertegnede –kørte tirsdag den 6.9.05 med kurs mod Zinnwaldstûbe – et lille gasthof 300 meter fra den tjekkiske grænse - en distance på knap 900 km. Solen stod højt på himlen så vi kom godt frem og fik et dejligt aftensmåltid. Et rent og pænt værelse uden den store luksus – men også til en særdeles gunstig pris. Næste morgen stod solen højt på himlen igen og vi begav os ind i Tjekkiet – dog med det lille forbehold, at Steen havde sprunget 8 eger i sit baghjul – så efter 4 timers pause i Prag hos den aut. HD-forhandler – ja, så gik turen mod Fakerzee.