Jylland Syd Træf Ribe
Jylland Syd Træf Ribe
Oprindelig var der ikke planlagt et Jylland Syd træf i 2016, fordi vi syntes kalenderen var godt booket - men på et bestyrelsesmøde først på året blev det besluttet at det skulle prøves - Der blev dagen efter lavet en aftale med Ribe Camping, hvor lejrchefen Finn Tonnesen også er medlem af vort Chapter.

Ganske få dage have træffet ligget på hjemmesiden, så var der 40 tilmeldinger og det fortsatte derudaf, så der skulle bestilles flere og flere hytter - 75 deltagere blev det til, Det største Jylland Syd Træf der indtil nu har været afholdt.

Vi skulle bo i hytter, 4. personer i hver hytte og vi fyldte godt op på pladsen med vores dertil hørende 52 Harley-Davidson, det vakte opsigt blandt de øvrige campister. Fredag aften var grill hygge ved poolen med utrolig lækker mad og dertil hørende fadøl mm. - sidst på aftenen trak man sig tilbage til hytterne hvor man samles på terrassen og der blev helt klart hygget igennem.

Lørdag stod på en kort fællestur til Gram Slot - det var lidt spændende hvordan det skulle forløbe med 52 Harley, men turen forløb flot, alle kørte efter reglerne og holdt deres pladser - vi havde ikke aftalt noget med slotsparret, men lyden af 52 brølende Harley, ind på slotspladsen gjorde sin opmærksomhed - Fruen kom ud og spurgte om hun lige kunne få ordet - vi fik så en levende beretning om hvordan hendes mand for år tilbage havde spurgt om de ikke skulle købe et Slot - JO.... sagde hun, men ..... Ja det koster altså 95. mill, men det skal nok gå. Tak til slotsfruen for en god og underholdende beretning.

Næste stop, Ribehøj gourmet restaurant - en let frokost blev indtaget på dette meget betagende sted - her fik vi ligeledes fortalt om stedets oprindelse og daglige virke, inden vi tog sidste etape mode Hovedengen ved Ribe kanal/ å indløb gennem byen - vi fik helt opmærksomhed, da herrekoret var i gang med den store serenade da vi ankom - tror lige de holdt pause indtil Harley brummerne var stoppet. Der var en god time til hygge i byen, hvor der var Maritim weekend.

Tilbage på pladsen ved hytterne hvor der blev hygget indtil den store aftenfest klokken 19.00 i festsalen - Erling var grill mester og stod for den store kødpakke - Finn og Sanne havde klargjort salen i ægte Amerikansk stil, det var virkelig en flot udsmykning vi blev modtaget af - Stor Tak for dette bidrag.

Der blev spist og taget godt for sig ved det store tag selv bord - æblekagen til kaffen tog vist også kegler - kl. ca. 21.00 gik Dr.Diesel på scenen og de fyrede den max af - sjældent har vi oplevet så megen hygge - omkring 25 deltagere var næsten konstant på dansegulvet - Tak for god underholdning.

Godt midnat sluttede festlighederne i salen - i mens var flere gode HOGér i gang med oprydning og opvask i køkkenet under hård styring af Palle, det klarede i flot og vi afleverede en ryddet festsal.

Søndag morgen, kaffe og morgen bord, opbrud, kram, håndtryk og store smil - alle havde haft en forrygende weekend - der var hygget i gennem.

Til sidst, TAK til alle der ikke er nævnt for hjælp med arrangementet, og ikke mindst tak til alle de mange deltagere for jeres måde at være på - og fordi i igen fyldte rammerne på så Flot en måde.